-
AI er et værktøj – ikke en erstatning
Kunstig intelligens (AI) er med stormskridt på vej til at blive en synlig del af vores hverdag på en lang række områder. Men, hvis du nu tror, at vi alle bliver arbejdsløse om lidt, så tager du fejl.
Ét eller to ord – ‘udenfor’ eller ‘uden for’?
Ord som 'udenfor', 'indenfor', 'opad', 'oveni' eller 'henad' driller ofte danskerne. Disse ord bruger vi til at beskrive enten en bevægelse eller en placering af et objekt. Men hvornår er det, at man skal skrive dem i ét ord (udenfor), og hvornår er det i to ord (uden for), og gør det nogen forskel?
Brug journalistens nyhedstrekant, når du skriver
Som tekstforfatter har du stensikkert hørt om 'Nyhedstrekanten'. Det er den hyppigst anvendte model, når journalister skriver nyheder, og det er der en god grund til. Den gør det nemlig lettere for læseren hurtigt at afkode, hvad nyheden eller historien går ud på, og om dit budskab når sikkert frem.
Hvad er forskellen på ‘trial’ og ‘test’?
De to engelske ord 'trial' og 'test' driller fra tid til anden danske tekstforfattere. De to overlapper hinanden i mening, og det er nok derfor, der ofte opstår en forveksling. Men der er nu alligevel en god grund til, at de englændere har de to forskellige ord.
Pas på med at bruge ‘som der’ i bisætninger
De to stedord 'som' og 'der' bliver typisk brugt, når man skal binde en bisætning sammen med en hovedsætning. De to ord kan egentlig bruges valgfrit. Men de er alligevel ikke helt ligeværdige, og det giver undertiden nogle sprogkoks.
Hvorfor B2B og BtB ikke er det samme
I Danmark ser man indimellem tekstforfattere og kommunikationsfolk bruge forkortelsen 'BtB' i stedet for 'B2B'. Det er endnu et eksempel på sprogtilpasning. Men kender man ikke den oprindelige internationale forkortelse, åbner det mulighed for misforståelser - særligt hvis man handler med ikke-danskere.
‘Who’ eller ‘whom’ – hvad er korrekt hvornår?
Danskere kokser fra tid til anden lidt rundt i de to engelske ord 'who' og 'whom'. Det er i grunden en skam, for det ér faktisk ikke svært at lære at kende forskel. Så nu tager vi det her. Så glemmer du det aldrig igen. Kom med!
Skab relationer med dit nyhedsbrev
Nyhedsbreve er stadig et af de mest populære valg, når virksomheder ønsker at kommunikere med sine kunder. Det er der en god grund til. Det virker nemlig! Men skal du have gevinst af indsatsen, skal du gøre dig umage. Hvad dét betyder, og hvordan man så gør, kigger vi nærmere her.
Er der forskel på ‘optimum’ og ‘optimal’?
Med ordene 'optimal' og 'optimum' har vi et godt eksempel på to næsten ens ord, der over tid er kommet til at betyde næsten det samme - både på engelsk og dansk. Det samme gælder 'minimum' og 'minimal'. Men der ér stadig en forskel. Kender du den?
Komma – bliv forstået, når du skriver
Virksomheder og organisationer undervurderer ofte, hvad kommaer betyder for en tekst. Tegnet bruges til at skabe klarhed. Så at negligere værdien af netop dette tegn er vejen til det modsatte. Få her et par gode huskeregler, som kan hjælpe dig med at forbedre din kommunikation.
Tekstforfatning – det sproglige misfoster
Du er sikkert stødt på det - ordet 'tekstforfatning'. Det bruges hyppigt af tekstforfattere, kommunikationskonsulenter og reklamefolk, når de vil forklare, hvad de laver, og hvor gode de i øvrigt er til det. Men faktisk findes ordet 'tekstforfatning' slet ikke på dansk. Så hvad er det lige, der foregår?
![[Meme] Basil Fawlty does not understand the faulty Danish word 'tekstforfatning'.](https://usercontent.one/wp/www.storyloft.dk/wp-content/uploads/2022/11/BasilFawltyManuel1001-500x380.jpg)