Tekstforfatning – det sproglige misfoster

Du er sikkert stødt på det – ordet ‘tekstforfatning’. Det bruges hyppigt af tekstforfattere, kommunikationskonsulenter og reklamefolk i flæng, og de fleste steder i sammenhænge, som handler om, hvor fantastiske hine skribenter er til det. Tekstforfatning!

Nu får jeg nok på hattepulden… men ordet ‘tekstforfatning’ findes slet ikke på dansk, og det er omtrent lige så dorsk at bruge som ordet ‘tekstforfattelse’.

Bum! The cat is out of the bag.

Hvordan opstår ‘forkerte’ ord?

Det kan undertiden være svært at sige, hvor specifikke ord og vendinger kommer fra. Den engelske frase ovenfor stammer fra den engelske flåde, hvor man i slutningen af 1600-tallet tog det nye redskab “cat o’nine tails” (nihalet kat) i brug, når man skulle straffe ulydige kadetter. Redskabet, der er en slags pisk med ni ‘haler’, blev typisk opbevaret i en pose eller kasse (nogle steder hedder vendingen faktisk ‘the cat is out of the box’). Når man tog ‘den nihalede’ ud, var ‘katten ude af posen/kassen’. Så var der ingen vej tilbage. The cat is out of the bag.

Fra tid til anden bliver ord og vendinger imidlertid brugt i andre sammenhænge – for eksempel til at illustrere eller understrege en pointe. I den proces kan de gradvist ændre sig, og over lang tid kan ændringen blive så stor, at den oprindelige vending er blevet til noget helt andet.

Sprog påvirker hinanden på tværs af grænser

Mennesker overlever ved at kommunikere med hinanden. Vi lærer af hinanden og tilpasser andres ideer til vores liv og behov, og vi udvikler i den proces videre på noget, mennesker for over 100.000 år siden skabte grundlaget for. Det gælder i udpræget grad også sproget.

For at overleve er du nødt til at kommunikere omhyggeligt. Ellers ender du i den forkerte ende af savannen, hvor byttedyrene forlængst er daffet videre. Vi er konstant nødt til at prøve at twiste og dreje vores eget sprog – måske endda prøve at lære andre sprog – for at sikre, at vi forstår, hvad det præcist er, modparten siger.

Denne evige massage af sproget, skaber over tid ofte nogle helt nye ord. Nogle hybrider, der, hvis de virker efter hensigten, bliver en integretet del af dit sprog.

Sådan er det! Sådan har det altid været! Sådan vil det altid være!

Det er faktisk ret fedt, når man tænker over det. Men…

Sammensatte substantiver (navneord) driller os

I de seneste 100 år har sproget ‘dansk’ i stadig stigende grad været påvirket af ‘engelsk’. Det er helt i orden og er ikke værre, end den påvirkning oldnordisk havde på store dele af Europa – primært England – for cirka 1000 år siden. Dansk er i forvejen et totalt gadekryds af sprogligt krydderi fra fransk, lidt spansk, latin, nederlandsk og en del tysk.

Men på dansk dyrker vi noget, der ikke er helt så udbredt på de sprog, der for tiden påvirker os. Sammensatte substantiver (sammensatte navneord). Ordet ‘navneord’ er i sig selv et sådant sammensat substantiv, da det består af to navneord – nemlig ‘navn’ og ‘ord’. Vi har et væld af sådanne ord i Sprognævnets grønne retskrivningsordbog -> cykelstyr, dagblad, bildør og studieopholdstilladelse.

Hey, Kenneth! Det sidste ord står ikke i Sprognævnets grønne ordbog…

Nej, og nu kommer vi til essensen af denne artikel. ‘Studieopholdstilladelse’ findes ganske rigtigt ikke i dansk retskrivning som sådan. Men det er faktisk i orden at skabe sådanne sammensætninger, når blot forståelsen/konteksten er umisforståelig – altså at de to ord, der sættes sammen, beholder deres respektive mening/betydning, når de sættes sammen.

Konkret er der her tale om en ’tilladelse til et studieophold’ – en ‘studieopholdstilladelse’. Det giver retskrivningsmæssigt mening. Ordet ‘indmeldelsesblanket’ findes eksempelvis heller ikke isoleret hos Dansk Sprognævn. Men det er stadig inden for rammen af godt sprog i Danmark.

‘Tekstforfatning’ er et sprogligt misfoster

‘Tekstforfatning’ er også et sammensat substantiv. Det består af substantiverne ‘tekst’ og ‘forfatning’… Den lader vi lige stå et øjeblik, mens du reflekterer over, hvad de to ord hver især betyder.

‘Tekst’ er dét, jeg har skrevet alt for meget af på denne side. ‘Forfatning’ er en tilstand, noget eller nogen kan være i. Det er også betegnelsen for et i særklasse vigtigt dokument for suveræne nationer.

Så sætter vi lige ‘tekstforfatning’ sammen igen. Jeg tænker, at ALLE nationale forfatninger i verden er nedskrevet i tekstform. Så her giver en særlig ‘tekstforfatning’ vel næppe nogen mening.

I den anden betydning (en tilstand) kan det give mening at bruge ‘tekstforfatning’ – altså den tilstand en tekst kan være i. Man kunne sprogteknisk godt skrive:

“Din tekst er i en dårlig tilstand. Den er faktisk i en dårlig tekstforfatning”.

Det er måske lidt søgt og vil nok næppe blive anvendt. Men når du skriver, at du tilbyder ‘tekstforfatning’, er du på tynd is sprogligt. Hævder du, at du ligefrem er god til ‘tekstforfatning’, er du tydeligvis løgnagtig i din omgang med sandheden. Fordi:

En dreven tekstforfatter ville aldrig bruge ordet ‘tekstforfatning’.

Ordet giver reelt ingen mening i den sammenhæng, det typisk optræder i. Det er slet og ret et sprogligt misfoster, der givetvis er dukket op i dansk sprogbrug, fordi nogen havde lidt for travlt med at oversætte den engelske pendant, ‘copywriting’, som mere korrekt oversættes til ‘tekstskrivning’.

Min anbefaling skal være, at du som fagligt stolt tekstforfatter generelt undgår at bruge ord, der ikke har været igennem Dansk Sprognævns mølle. Jeg anerkender dog, at der kan være særlige situationer, hvor man kan forsvare at bruge slang, hvis målgruppen kræver det.

Om Dansk Sprognævn på et tidspunkt anerkender og optager ‘Tekstforfatning’, skal jeg naturligvis straks tage dette indlæg ned igen. Det er klart!

---

Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.