Pressemeddelelser med øje for avisens læsere
– giv dine tekster vinkel og gør dem relevante
Hvis du vil trænge igennem til journalisterne hos etablerede medier, skal dine historier være væsentlige for avisernes læsere/brugere. Du skal kunne levere en tekst med en klar vinkel, og du skal forstå, at journalisten ikke er din tjener, men læsernes ambassadør. Sådan ér det bare.
Kenneth Ley Milling, journalist og kommunikationsrådgiver
Journalister på danske medier bombarderes hver dag med en masse gode (og mindre gode) forslag til historier til dagens avis eller nyhedsudsendelse. Mange af disse forslag kommer fra virksomheder, organisationer og foreninger, der måske ikke helt har forstået, hvad det ér, en avis, fagmagasin eller TV- eller radiostation er sat i verden for.
Vær væsentlig og vedkommende for avisens læsere
For overhovedet at komme i betragtning hos en journalist, skal du lægge al din sædvanlige salgsgas på hylden. Du skal i stedet være 100% ærlig og klart signalere din forståelse af mediets kernekunder. Har din virksomhed skabt et nyt og revolutionerende produkt, skal du i din meddelelse forklare, hvorfor og hvordan det er relevant for avisens læsere.
Kan du ikke gøre det klart og tydeligt i én (maksimalt to) linjer i starten af din tekst, så nærmer chancen for, at din pressemeddelelse ryger nederst i bunken hos journalisten, 100%.
Vinkl din historie og vis, du forstår målgruppen
Du skal faktisk bestræbe dig på, at hjælpe journalisten. Det gør du ved at vinkle din historie skarpt og vise journalisten, at du forstår og respekterer både ham/hende og mediets læsere/seere/lyttere.
Tag ikke let på dét at vinkle. Det er svært for den utrænede tekstforfatter, og der er en grund til, at netop denne disciplin fylder meget på de danske journalistuddannelser. Men forstår du at vinkle, så vil du have langt lettere ved:
- At skrive en god og fokuseret pressetekst/artikel (hurtigt)
- At finde en god og beskrivende overskrift
- At få journalistens opmærksomhed
Brug for hjælp?
Som faglært journalist har jeg læst et hav af pressemeddelelser i gennem årene, og som professionel kommunikationskonsulent har jeg nok skrevet omtrent lige så mange. Derfor kan jeg naturligvis også hjælpe dig og din virksomhed.
Har du et budskab eller en god historie, du gerne vil ud med, eller vil du bare gerne være mere aktiv hos seriøse og troværdige fag- og nyhedsmedier, så kontakt mig endelig.
Hvor der er levende mennesker, er der altid gode historier 😉
Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.