Stedord, som der driller | Storyloft 2023 | photo by Markus Winkler
Skrivetips (DK)

Pas på med at bruge ‘som der’ i bisætninger

Alle danskere kender til de to pronomener (stedord) ‘som‘ og ‘der’. De bliver som regel brugt, når du skal binde en bisætning (eller ledsætning) sammen med en hovedsætning. Det er i udgangspunktet ret elementært; og alligevel giver det anledning til problemer.

De to ord er nemlig ikke helt ligeværdige, og selvom de på dansk ofte bruges til det samme, så er der forskel. Lad os starte med et eksempler:

+ Jeg tog min cykel, som stod parkeret op ad muren.
+ Han fandt bogkassen, der stod på loftet.

Så langt er de fleste med. ‘Hovedsætning’, som/der ‘bisætning’.

Der hersker sådan set ikke nogen håndfast regel for, hvornår man bruger det ene frem for det andet. Når blot ‘som‘ eller ‘der‘ står som grundled i bisætningen, kan du frit bruge begge… bare ikke samtidigt. Det vender vi tilbage til.

Så er betyder de det samme… så gør de ikke

Der er dog et par detaljer, man lige skal være opmærksom på. Ifølge Dansk Sprognævn betragtes ‘der‘ eksempelvis som mere formelt, end ‘som‘. Derfor er det som hovedregel mere korrekt at bruge ‘der’, når der refereres til mennesker og andre navngivne individer. For eksempel:

+ Det var Statsministeren, der tog ordet.
÷ Det var Statsministeren, som tog ordet.

Det er let nok at huske. Men herfra skal du lige holde godt fat om skrivefjeren, for nu bliver det nørdet.

Stedord som grundled… eller genstandsled

Ovenfor fik vi etableret, at når stedordet står som grundled i sætningen, så er der frit slag i bolledejen. Du kan altså frit bruge ‘som’ eller ‘der’.

Men hvad nu hvis ordet står i stedet for genstandsleddet? Her er reglen, at du kun bruger ‘som’. Når du læser eksemplerne herunder, tænker jeg også, at det giver god mening. Prøv at læse følgende højt:

+ Maren viser stolt den norske sweater frem, som hun selv har strikket.
÷ Maren viser stolt den norske sweater frem, der hun selv har strikket.
+ Claus kom rullende på en cykel, som han selv har sat i stand.
÷ Claus kom rullende på en cykel, der han selv har sat i stand.

Her står stedordet i stedet for genstandsleddet (objektet) og ikke grundleddet (subjektet) – henholdsvis sweateren og cyklen. Maren og Claus, der begge er grundled, er jo til stede i bisætningerne i form af ‘hun‘ og ‘han‘. Derfor skal du altid bruge ‘som‘, når stedordet henviser til genstandsleddet i hovedsætningen…

** breathe-in, breathe-out **

Kan man så aldrig bruge ‘der‘, når man taler om sin cykel? Jovist, så skal ‘der‘ bare være grundled i bisætningen. Altså:

+ Maren viste stolt den norske sweater frem, der var lavet af uld.
+ Claus kom rullende på en cykel, der var blå.

Nogle lidt søgte eksempler måske. Men nu står stedordet ‘der‘ som grundled i sætningen.
Kan du se forskellen?

Så er der sprogspøgelset, ‘som der’ driller

Mange professionelle tekstforfattere har det lidt anstrengt med den stigende brug af begge de henførende stedord ‘som‘ og ‘der‘ i samme bisætning. Det betragtes som lettere enfoldigt og/eller direkte sjusket, når begge ord bruges – nærmest som en slags helgardering.

Alligevel kan man selv i Danmarks Radio indimellem høre radioværter sige noget i retning af:

÷ Minsteren er nødt til at forholde sig til de mange krav, som der kommer fra befolkningen.
÷ Det er umuligt for eleverne at lave alle de lektier, som der kræves af lærerne.
÷ Nødhjælpen kan ikke nå frem til de mange flygtninge, som der sidder i lejrene.

Lad os bare slå fast, at det overordnet er ukorrekt at bruge begge stedord i samme bisætning. Men så kan der alligevel opstå situationer, hvor begge stedord godt må komme med.

Ingen regel uden undtagelse

Det gælder for eksempel sætninger, hvor ‘som’ henfører til genstandsleddet, mens ‘der’ er grundled.

+ Der blev ikke spist nær så meget dessert, som der plejer.
+ Der er ikke så mange tilskuere, som der var lige før.

Her er desserten/tilskuerne genstandsled og ‘der‘ grundled, og så må du faktisk gerne bruge både ‘som‘ og ‘der‘ i din bisætning.

Er du med så langt?

Hvis du er, så må du have lov at kalde dig semi-prof tekstforfatter herfra 🙂

Ikke mere sprognørderi i denne omgang. Har du spørgsmål til ‘som’ og ‘der’ i bisætninger eller til andre kommunikative drillepinde, så ræk ud. StoryLoft er også skabt for at hjælpe. Brug eventuelt vores kontaktformular, som der findes under menupunktet ‘kontakt‘.


Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.

2 Comments

  • Christian Bové

    Dejligt indlæg, Kenneth – det er altid fedt at give tid til ordentligt sprog.

    Så jeg har lige en den anden vej – kan man godt bruge bindestreg i de engelske udtryk breathe in, breathe out?

    God weekend

  • Kenneth Ley Milling

    Hej Christian
    Det er spil’mer godt spottet. Nej, som jeg har brugt det her, er det faktisk forkert. På engelsk ville ‘breathe-in’ og ‘breathe-out’ kun forkomme, når de bruges som adjektiver. For eksempel:

    – The free diver used a specific breath-in technique.

    Det er faktisk et lidt sjovt emne om tillægsord og såkaldte ‘compound nouns’ på engelsk. Det kan godt være lidt tricky. Det burde jeg måske samle op på i en senere blogpost 😉

    – HMS Victory is a 104-gun first-rate ship of Royal British Navy *Bum*

    Tak for de årvågne øjne, Christian. Du fangede mig i en fejl, som jeg simpelthen vil lade stå.

Svar på indlæg

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Like most other websites StoryLoft.dk uses cookies. They aim to track traffic and ensure optimal site performance only - quite bland and boring, actually. Click [Accept] to carry on (with bland cookies).