Datoer på engelsk er et vidt begreb

På dansk er det relativt simpelt at skrive en dato, andre kan forstå. Du skriver et tal, sætter et punktum og et mellemrum, hvorefter du skriver navnet på en måned (med lille begyndelsesbogstav) og eventuelt tilføjer et årstal. Det kunne se sådan ud:

• 12. februar 2007

Vælger du at skrive datoen med tal alene, ser samme dato således ud:

• 12/2-2007

Softwareudviklere, revisorer og bogholdere kan dog undertiden blive nødt til at skrive datoer på en måde, som også computere forstår. Derfor vil du i elektroniske sammenhænge kunne se datoformater som:

• 12-02-2007
• 12022007
• 2007-02-12
• 2007/02/12

Som professionel kommunikationskonsulent vil jeg altid anbefale dig at bruge det rigtige format de rigtige steder. Sender du brev ud til en kunde med datoformatet “12-02-2007”, signalerer du reelt, at han/hun bare har fået endnu et computergeneret skriv fra dig. Omvendt kommunikerer “12. februar 2007”, at du personligt har taget dig tid til at skrive dette brev/mail.

Det, synes du, måske er lidt søgt. Men husk, at uanset, om det så er sandt eller ej, så er det modtagerens perception, som til syvende og sidst betyder noget.

På engelsk kan datoer skrives på 100 måder

Svømmer du over Nordsøen til vore engelske naboer, bliver korrekt datoskrivning pludselig noget mere broget. I udgangspunktet skrives datoer til software på samme måde, som i Danmark (se ovenfor).

Men i et brev/mail sætter du på engelsk ALDRIG punktum i datoen, som du gør på dansk.

• 12. February 2007 (forkert)
• 12 February 2007 (korrekt)

Men ellers er det meste tilladt på engelsk. Du skal dog være opmærksom på, at amerikanerne har valgt et datoformat, hvor måneden præsenteres før dagens dato. Det betyder, at du de første tolv dage i hver måned lige skal sikre dig, at I taler om denne rigtige dato.

• 12/7/2011 -> er 12. juli 2011 i England og Australien osv.
• 12/7/2011 -> er 7. december 2011 i USA

Vær opmærksom på, at man i Canada bruger en skøn hybrid af de to, når man skal angive datoer. Dog har regeringen her besluttet, at ISO-standarden, ISO8601, skal være gældende [årstal-måned-dato], når man laver officelle skrivelser og arbejder med software.

Men ellers kan du opleve følgende forskellige datoformater i engelske tekster:

10 Sept
10 September
10 September 1979
10th September 1979
the 10th of September 1979
the 10th of September, 1979
10.9.1979
10-Sept-1979

De sidste to bør dog kun optræde i auto-genererede dokumenter (Word, Excel mv.) og ikke i personlige breve/mails.

Bemærk også, at navne på dage (mandag, tirsdag, lørdag) og på måneder (januar, juni, september) på engelsk altid har stort begyndelsesbogstav — Monday, Tuesday, January, October.

Pas på med kommaer i datoer

Den opmærksomme læser vil kunne se et komma i eksempel nummer syv ovenfor. Det er et amerikansk levn. Her sætter man undertiden komma efter både dato og år. Det kunne se sådan ud:

• On May 29, 1953, Edmund Hillary became the first to reach the top of Mount Everest.

En brite ville have skrevet det således:

• On 29 May 1953 Edmund Hillary became the first to reach the top of Mount Everest.

Nogle vil så argumentere for, at der skal være et komma efter ‘1953’ her, da det fungerer som et adverbial (biled). Det er også tilladt. Hvis du skriver dagens navn, dato og årstal helt ud, vil de fleste engelsksprogede også sætte et par kommaer:

• Edmund Hillary and Tenzing Norgay reached the top of Mount Everest on Friday, May 29, 1953.

Husk ‘the‘ og ‘of‘, når du skrive datoer ud

Hvis det er kutyme på din arbejdsplads at skrive datoerne ud, så husk altid at tilføje et ‘the‘ foran datoen og et ‘of‘ før månedens navn:

• The 20th of July 1969 Neil Armstrong and Buzz Aldrin became the first two humans to land on the Moon.
• Buzz Aldrin was born on the 20th of January 1930 in Glen Ridge, New Jersey.

Bemærk også, at endelserne på datoerne følger de normal talendelser:

• 1st
• 2nd
• 3rd
• 4th
• 5th
• 6th
• 7th
• 8th
• 9th

Apostrof i årstal bruges anderledes på engelsk

I Danmark bruger vi apostrof, når vi vil angive noget, der skete i løbet af et årti. Vi kunne for eksempel sige:

• I 1980’erne var bands som Duran Duran, U2 og Guns N’ Roses toneangivende.

Reelt er der tale om årstal i flertal — altså alle ti år fra 1980 til 1990. Det er godt at huske, når man skal skrive det samme på engelsk. Her bruger man nemlig ikke apostrof, når går fra ental til flertal og sætter det såkaldte ‘flertals-s’ på sit navneord. One car; two cars. Derfor kommer sætningen oven for til at se således ud:

• In the 1980s bands like Duran Duran, U2 and Guns N’ Roses were the trailblazers.

Vi kan på dansk finde på at forkorte 1980’erne og bare kalde årtiet, 80’erne. Det gør man også på engelsk. Men her sætter man så apostroffen det mest logiske sted — nemlig der, hvor forkortelsen optræder.

• I grew up in Denmark in the ’80s.

Brug altid den skrivevejledning, der gælder

Flere og flere store virksomheder følger de ledende universiteter (Cambridge, Oxford, Aarhus) og mediehuse (NY Times, The Independent) og får lavet sig en egentlig skrivevejledning. Det er et ofte omfattende værk, hvori alle ansatte kan finde information om virksomhedens officielle sprog (British English, American English, Dansk eller måske Français), samt en liste over særlige ord, hvordan man staver dem og måske også, hvordan man forkorter dem korrekt.

Skrivevejledningen udarbejdes typisk af kommunikationsafdelingen, og den bor naturligt i umiddelbar nærhed af virksomhedens CVI (Corporate Visual Identity). I skrivevejledningen vil/skal det også fremgå, hvilket datoformat din virksomhed benytter. Start der!

Har du yderligere spørgsmål til datoformater — engelske såvel som danske — så ring eller skriv. Har du brug for at få udarbejdet en skrivevejledning til din virksomhed, så skal vi have fundet en dato, hvor vi kan mødes.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.