AI er et værktøj – ikke en erstatning
Du kan ikke undgå at have hørt om det. Kunstig intelligens (AI) er med stormskridt på vej til at blive en synlig del af vores hverdag på en lang række områder – ikke kun inden for tekstproduktion, oversættelse og grafisk arbejde. Alt fra juridisk rådgivning, revision og klassisk HR-arbejde til film- og musikproduktion vil fremover involvere en grad af AI.
Men, hvis du nu tror, at alle jurister, revisorer, journalister og AD’ere bliver arbejdsløse om lidt, så tager du fejl. Det gør du også, hvis du tror, at du fremover bare kan lade AI varetage alle skrive- og illustrationsopgaver. Det ville være et eklatant selvmål.
AI er IKKE en afløser for din AD’er – det er et nyt værktøj TIL din AD’er.
Du har stadig brug for levende og kreative mennesker i din virksomhed, og dine kunder vil i de fleste situationer hellere serviceres af et menneske end af en maskine. Det skal du bare skrive dig bag øret!
Den kunstige intelligens gætter, så godt den kan
Du har måske prøvet tjenester som ChatGPT, Midjourney eller Ideogram. Der findes mange flere. Men mange har allerede haft held med at producere relativt gode illustrationer til små og lette historier eller fået eksempelvis ChatGPT til at skrive kortere tekster til brug på sociale medier.
Sværere bliver det til gengæld, når AI’en skal lave længere sammenhængende tekster – særligt hvis teksten også skal indeholde et interview. Det samme gælder, når AI skal lave historisk korrekte illustrationer.
AI’ere har det nemlig med at digte – særligt når de løber tør for viden. Og den fortæller dig desværre for sjældent, hvornår den digter… For det ved den ikke selv.
Kildekritik er derfor supervigtig, når du arbejder med AI.
Sortskæg bliver aldrig den samme igen
Bare som et lille eksempel forsøgte jeg for nylig, at få AI-tjenesten Ideogram til at genere et realistisk billede af den legendariske sørøver Kaptajn Sortskæg (Blackbeard), som omkring år 1700 hærgede den nordlige del af Caribien.
Historien går, at Sortskæg (som i virkeligheden hed Edward Teach) viklede krudtfyldte lunter fra sine kanoner i skægget, antændte disse lunter og skræmte livet af stakkels ofre, han hoppede ombord hos. Jeg bad tjenesten Ideogram om følgende:
“Create a realistic image of the legendary pirate Captain Blackbeard with lit cannon fuses winded into his beard. Ensure realistic and correct hands and fingers”.
Det tog mig mange forsøg, og jeg måtte omformulere min prompt (opgavebeskrivelsen) mange gange. Efter en time nåede jeg frem til nedenstående to billeder. Jeg ved ikke helt, hvad det ér, Sortskæg her har i skægget. Men antændte kanonlunter er det ikke.
(Alle billeder i dette indlæg er skabt med tjenesten Ideogram.ai)
Bevars, det er ret uskyldigt, og som illustration til en piratfest kunne det nok gå an. Men som illustration til et historisk værk er disse billeder helt ubrugelige. Her skal du have din grafiker på banen – alternativt en skrap fotograf og en vellignende model.
Endelig er AI, som det er i dag, stærkt ‘biased’ af komplet middelalderlige kønsroller. Beder du om et billede af en virksomheds bestyrelse, får du et billede af mænd. Beder du om et billede af en viking, får du kun billeder af mænd, selvom der i virkeligheden var mange seje vikingekvinder. Beder du om et billede af en kvinde, er det svært ikke at få en urealistisk smuk kvindeskikkelse osv. osv.
Det er ikke AI’s skyld. Den efteraber jo kun, hvad vi mennesker gør. Skal det ændres, skal DU gøre det!
Glem ikke den personlige kontakt med kunderne
Ingen tvivl om, at AI er et sjovt og underholdende værktøj, som vi alle relativt let kan lege med. Men i vores entusiastiske begejstring for ny teknologi, må vi ikke glemme, hvem der betaler smørret på brødet -> dine kunder!
Bruger du AI i din markedsføring – om det er til tekst eller til illustrationer – bør du som minimum deklarere det tydeligt, så dine kunder ved, om det er dig eller en robot, de kommunikerer med. Langt fra alle, vil “nøjes” med kommunikation og budskaber fra en robot.
I en større rapport om forbrugernes respons til AI – udarbejdet af det amerikanske analysehus CDP – fremgår det, at forbrugerne generelt er positivt indstillet over for AI-generet annonceindhold og søgeresultater. Men når det kommer til ‘data privacy’ er hele 82% moderat eller meget bekymrede, ved at kommunikere med en AI-tjeneste.
Det samme mønster gælder, når det drejer sig om såkaldte help-bots, hvor kun 34% af de adspurgte forbrugere i rapporten faktisk følte sig hjulpet af en AI. 20% fandt oplevelsen decideret forfærdelig, mens 64% efterfølgende svarede, at de ville foretrække support og kontakt med et rigtigt menneske fremover.
Amerikanske topchefer vil have flere mennesker
Det samme gælder topchefer og ledere. Selvom der helt bestemt er nye muligheder med hjælp fra kunstig intelligens, så kommer de menneskelige egenskaber til at betyde endnu mere en nogensinde.
I en artikel i det amerikanske tidsskrift Wired Magazine, svarer 92% af USA’s topchefer direkte, at de betragter sociale kompetencer, empati, samarbejdsevner og problemløsning – kort sagt, mennesker – som helt afgørende for virksomhedernes succes i de kommende år.
Selvsamme topchefer ser kunstig intelligens som et værktøj, som deres medarbejdere kan bruge, når rutinemæssige opgaver skal udføres. Det kan være en ingeniør, der skal bruge en sektion med standardkode, eller en recruiter, der skal lave et første-udkast til en jobannonce.
Her vil vi stort se alle sammen kunne finde rutineopgaver, hvor kunstig intelligens kan spare os et par timers arbejde. Men AI vil aldrig kunne erstatte os.
Vær ærlig og menneskelig, når du har noget på hjerte
Når du kommunikerer, så husk altid, at kommunikation er noget, der foregår mellem mennesker. I virkeligheden kan man groft sagt kategorisere det således:
Kommunikation = information mellem mennesker
Dataudvekslig = information mellem to eller flere AI’er
Prompt = information fra menneske til AI
Digital respons = information fra AI til menneske
Vil du oprigtigt andre mennesker noget, så skal du vise dem, at du ser dem – at du forstår, hvor de er og måske også, hvem de er. Du skal kommunikere!
AI er god til mønstergenkendelse – men ikke ret god til det overraskende og irrationelle. Den laver så at sige en kalkuleret sum af noget, den ved eller kender, og prøver at destillere et svar til dig udfra det.
Det skal dine kunder ikke nøjes med.
Vi har brug for mennesker, der tager ansvar
God kommunikation følger en gennemtænkt strategi og en nøje afstemt plan, som igen hviler på nogle velovervejede værdier. I god kommunikation er det os mennesker, der skal sætte retningen for kommunikationen, da det kun os mennesker, der kan have noget på hjerte.
Lader du AI’en om det hele – enten fordi du er doven eller nærig – så risikerer du at havne et helt andet sted, end du ønsker. Du kan få måske opnå gode SEO-tal her og nu. Men hvad nytter det, hvis indholdet ikke er velovervejet. Du skal have en strategi og en plan. Uden disse kommer din kommunikation til at stikke i alle retninger, og så er kundestemplet “utroværdig” faretruende nært.
Husk at ansvaret for din kommunikation er dit. INGEN af de eksisterende AI-tjenester påtager sig ansvar for noget-som-helst, deres kunstige intelligens laver til dig. Det ansvar har du selv.
Kun mennesker kan drages til ansvar, hvis AI’en laver ged i den.
Brug AI som idegenerator og sparringspartner
Hos StoryLoft arbejder jeg også med AI. Jeg har dog endnu til gode at se nogen AI-tjeneste lave et perfekt og nøglefærdigt produkt til mig. Der, hvor jeg for alvor kan bruge det, er i min idefase; dér hvor jeg sidder med det helt blanke stykke papir.
Det kunne for eksempel være, når jeg laver mine videoer med skrivetips. Jeg har en ide, som tager udgangspunkt i en blogpost, jeg har skrevet. Her kan jeg bede OpenAI’s “ChatGPT” om at lave et manuskript til en video, der må tage cirka to minutter.
Her vil ChatGPT hurtigt spytte et tekstmanus ud, der tager cirka to minutter at læse op. Dette manus skal jeg dog redigere i, da AI’en ikke tænker, at jeg behøver at trække vejret og holde pauser undervejs. Vendinger skal laves om og sætninger kortes ned, og jeg er sandsynligvis også nødt til at bytte om på hele afsnit, for at få en mere logisk rækkefølge af delpunkterne i videoen.
Der er altså STADIG noget arbejde i at lave et videomanus. Men jeg har lige forkortet min ide-fase fra 2 timer til 20 minutter. Det er fedt!
På samme måde arbejder mange andre i kreative fag i dag. I en DR-artikel beskrev nogle ansatte i det danske bureau, &Co, hvordan man her bruger AI til ideudviklingen, men lader mennesker skabe finish og det menneskelige touch. Som nævnt overfor, handler det også om, at der til slut skal stå en menneske med ansvar og overlevering til kunden til sidst.
Så… Når nu nyhedsværdien aftager, og AI bliver en integreret del af hverdagen, så lander ChatGPT, Ideogram, Copilot, Midjourney og alle de andre i kassen med værktøjer, vi kan trække på, når vi har brug for det.
Når alt kommer til alt, vil mennesker fortsat have brug for mennesker.
Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.