Advice eller advise? Device eller devise?

Én af de små skrivekiks, danskere ofte kommer til at begå, når de skriver på engelsk, er forkert brug af endelserne ‘-ice‘ og ‘-ise‘. Endelserne optræder forskellige steder i ord, der umiskendeligt ligner hinanden, men som du skal bruge forskelligt, hvis du vil kommunikere korrekt.

Ord, hvor du skal være særligt opmærksom, er: ‘Advice‘ og ‘Advise‘, ‘Device‘ og ‘Devise‘ eller ‘Practice‘ og ‘Practise‘. Faktisk er der også en tilsvarende sprogfælde gemt i ordene ‘Licence‘ og ‘License‘. Den kan vi vende tilbage til.

Forskel på navneord og udsagnsord

Den ultrakorte forklaring er, at ord, der slutter på ‘-ise‘ er udsagnsord (verber), mens de andre er navneord (substantiver). Der er med andre ord forskel på, om du skal ‘rådgive nogen‘ eller om du har ‘modtaget et råd‘ af en ven. Hvis jeg rådgiver mine elever, ville jeg derfor bruge ‘advise‘, mens dét, jeg giver dem, er gode råd – ‘good advice‘.

Advise = udsagnsord -> ”I advise you to…“
Advice = navneord -> “Thanks, that was a good advice”

Lad os prøve med et par eksempler:

I advise you to take the subway to work today.
I advised him not to go to Denmark during the winter.

Her er der tale om udsagnsordene ‘at råde‘ eller ‘at rådgive/anbefale‘. Lad os tage et par eksempler, hvor det i stedet er navneordet ‘et råd’, du skal bruge:

Let me give you a piece of advice. Take the train this morning.
Thanks, that was good advice.

Som det fremgår af det sidste eksempel kan ‘advice‘ både bruges i ental som et konkret råd ‘a good advice‘, men også benyttes, når der er tale om god rådgivning helt overordnet ‘good advice‘.

De samme principper gælder ordene ‘devise/device‘ og ‘practise/practice’.

I devised a way for us to work while eating lunch at the same time (udsagnsord).
This device will help us work while eating lunch at the same time (navneord).

I practise Gaelic every day: “Fàilte, halò agus tìoraidh”.
Speaking Gaelic every day is good practice.

Du kan kort og godt ‘opfinde/udtænke/anvise‘ (devise) en ‘dims/mekanisme‘ (device), som gør dig i stand til at arbejde, mens du spiser frokost. På samme måde kan du øve dig (practise) med en god øvelse (practice).

Bemærk: På amerikansk-engelsk kan du bruge ‘practice‘ som både navneord og udsagnsord. Er du tekstforfatter for en virksomhed, skal du derfor lige finde ud af, om forretningssproget er britisk-engelsk eller amerikansk-engelsk. Vi har tidligere berørt sprogforskelle og valgfrihed i de to sprogvarianter her på Storybloggen.

Er der så forskel på ‘licence’ og ‘license’?

Ja, der er forskel, og nu bliver det for alvor sjovt. ‘Licence‘ er et navneord, der betyder at have licens, tilladelse eller kørekort (til noget), mens ‘license‘ er udsagnsordet, der beskriver bemyndigelsen til at gøre noget. Et par eksempler:

I hereby license you to fly small planes.
I was licensed to serve alcohol at my pub.
I got my driver’s licence just yesterday.
We hold the licence to the Danish translation of the book.

Bemærk: Også her er der forskel på amerikansk-engelsk og britisk-engelsk. I USA er det tilladt at bruge ‘license‘ (med ‘s’) både som udsagnsord og navneord, mens det på britisk-engelsk accepteres at bruge ‘licence’ (med ‘c’) i begge tilfælde.

Min anbefaling er, at du holder de to adskilt – udsagnordet med ‘s’ og navneordet med ‘c’. Så jokker du ikke i spinaten. Hverken på den ene eller anden side af Atlanten.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.