Skab nye relationer med video
– tal til følelserne og vis dine værdier
En god video kræver mere end bare at optage én, der står og taler. Video kaldes også ‘levende billeder’, og det er der en grund til. Vælger du at fortælle historier i videoformat, skal billederne fortælle/vise historien – alt omkring billederne er support. Ikke omvendt!
– Kenneth Ley Milling, journalist (tidl. DR TV)
Alle medietyper har sin berettigelse – tekst, foto, illustrationer, lyd og levende billeder. Men de har forskellige styrker, der kan være med til at fremhæve/understrege den historie eller det budskab, du gerne vil ud med.
Video betegnes ofte som et “stærkt format” med stor gennemslagskraft. Men det er slet ikke alle historier, som egner sig lige godt til netop dette format.
Særligt historier om og med fokus på mennesker egner sig godt til video. Visuelle indtryk berører nemlig ofte vores følelser (sympati, empati, afsky osv.) mere, end vores rationelle intellekt. Information via levende billeder lagrer sig typisk sammen med en eller flere følelser i vores hjerne. Det skal du huske på, når du vælger video som kommunikationskanal.
Skaber din video ikke nogen følelse, vil modtageren ofte finde den hamrende uinteressant og afbryde den undervejs. Budskabet i videoen vil gå tabt og informationen bliver hurtigt glemt.
Lav videoer, som rører folk
Som professionel TV-journalist, filminstruktør, manuskriptforfatter eller TV-tilrettelægger arbejder man typisk med forskellige skabeloner og berettermodeller til forskellige indslag/videoer. Disse skabeloner kan igen have mange del- og underelementer; altsammen for at sikre, at historien hænger sammen og giver mening fra start til slut.
SÅ: Uanset om din video skal være lang eller ultrakort, så skal formatet overvejes, inden du går i gang.
Hos StoryLoft arbejder vi sammen med video- og dronefotografen Jakob Langvad. Han forstår at sætte mennesket i centrum og skabe den gode fortælling, du kan relatere til. Jakob ‘viser‘ budskabet frem for bare at fortælle (om) det. Det passer særdeles godt til StoryLofts måde at arbejde på.
Inkludér video i din kommunikationsstrategi
Du bør altid tænke over, hvordan hver enkelt videohistorie passer ind i din overordnede strategi. Derfor kommer vi ikke uden om at berøre din virksomheds værdisæt, mission og eventuel vision, når vi planlægger din videoproduktion.
Måske skal videoen også flugte med andre aktiviteter, der foregår i din virksomhed?!
Men om der er tale om produktlanceringer, case stories, interview til employer branding, så tag endelig fat i os. Det samme gælder, hvis du overvejer at udbygge din virksomheds kommunikationsindsats med video, men ikke er helt kan udpege dine ‘gode historier‘.
Husk, at hvor, der er mennesker, er der gode og relatérbare historier – også i din virksomhed!
På siden ‘Kontakt‘ finder du kontaktformular, mailadresse og telefonnummer. Så ræk ud og få en uforpligtende samtale eller book et møde, hvor vi kan ideudvikle.
Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.